Eksamens Projekt 5 – Glamping Hesselgaard

Torsdag d. 13 november startede dagen ud med den sidste feedback på det forhenværende projekt om ADHD-foreningen. Feedback’en fra alle underviserne samlet, var overraskende positive, hvilket fik mig til at føle mig godt klædt på eksamens projektet (det var overraskende fordi jeg selv synes der var mange løse ender).
Efter Feedback’en satte jeg mig sammen med et gruppe medlem og lavede forberedelser til det nye SCRUM-board I Figma jam samt forberedelse af strukteringen af kommende filhåndtering på One drive.
Senere på dagen da vi var på vej hjem tikkede projektbeskrivelsen ind på Discord.
Jeg gik med det samme ind og læste betingelserne igennem.
Da jeg kom hjem begyndte jeg at strukturer projekt beskrivelsen inde i Figma jam samt fik skrevet alle vigtige datoer ind i kalenderen.




Efterfølgende snakkede jeg med gruppen om at vi skulle holde et aftenmøde så vi kunne blive godt klædt på til imorgen og evt forberede nogle spørgsmål og planlægge hvad der skulle tages billeder af osv.
To af gruppemedlemmerne var desværre forhindret grundet sygdom og personlige årsager.
Så det blev bare mig og Emilie-Esther, hvortil vi ville give en briefing på det hele på vej i bussen næste dag.
Spørgsmålene:
Hvad er jeres primære målgrupper der bruger jeres produkt? (alder, interesser, livsstil, økonomi, rejsevaner)
- Rammer i den ønskede målgruppe?
Hvordan adskiller Hesselgaard sig fra andre glampingudbydere?
Hvad håber du/i at jeres kunderne siger/synes om jeres produkt?
Hvad motiverer jeres kunder til at vælge glamping fremfor hotel eller camping?
Hvilke spørgsmål stiller kunderne oftest, inden de booker?
Hvordan når I ud til målgruppen?
Hvilket sociale medie benytter i jer mest af og hvorfor?
Hvis I skulle beskrive jeres sted med tre ord, hvilke skulle det være?
Hvad ønsker I at jeres virksomhed skal udstråle?
Hvor længe overnatter de fleste kunder hos jer
Må man have husdyr med?
Tilbyder i roomservice?
Hvilken stemning skal billeder og sprog formidle (ro, natur, luksus eller eventyr)?
Har I nogle ønsker til brandmateriale (logo, farver, skrifttyper, billedstil)?
Hvilken “tone of voice” ønsker I at bruge på sociale medier? (professionel, nede på jorden, inspirerende, humoristisk, luksuriøs)
Ideer til billedetagning:
Et billede ude fra, hvad bliver man mødt med som det første,’
Er der en reception? – tag et billede af det
Billeder af udsigten fra teltene
Stemningsbilleder
Efterfølgende gik jeg igang med at tage fulde screenshot af alle siderne i både mobilversion og computerversion, for at sætte det ind i figma og danne overblik over hvad indholdet var nu, hvad der kunne bruges og hvad der kunne ændres eller gøres bedre.


Jeg skrev iagttagelser og forslag ned til hvad der kunne gøres i stedet for at gøre hjemmesiden mere overskuelig.



Fredag d. 14 November 8:15 tog klassen og jeg til Hesselgaard glamping, så vi kunne se stedet, stille spørgsmål, tage billeder osv.
Ud fra hjemmesiden havde jeg fået et billede i hovedet af at det var et mindre rødstens hus med et par telte omme i baghaven.
Det viste sig at være en langt større grund med velindrettede bygninger, idylliske områder og flotte faciliteter.
Vi blev taget imod af en af ejerne: Bibi Foged Rasmussen og deres hund Chili, samt en person ved navn anja som arbejdede som erhvervskonsulent i kerteminde kommune.
Vi blev alle ført op til deres eventsal/rum hvor de havde dækket op til morgenmad og et stort langbord som vi kunne sidde ved og høre om deres historie, visioner og generelle tanker med om design, stemning osv.



Det lod til at Bibi ikke havde forberedt sin pitch så selvom det startede skarpt ud med en historie med hendes tidligere erfaringer i bank verdenen, arbejde som ejendomsmægler og arbejde som tidligere politiker og lysten til at skabe et rum til ro og selvforkælelse til gæster både fra Danmark og i udlandet, så begyndte selve grundideen for vores indblandning at blive lidt … rodet.
Som hun selv forklarede var hun sprængtfyldt med ideer men havde svært ved samle dem og få det udført ‘rent visuelt’ for når det kom til service, strukturering og opgaver var hun kørende. Godt kørende.
Jeg forsøgte at skrive noter til alle guldkornene hun kom med, men det var svært at følge med, så jeg begyndte at optage lyd istedet for, så jeg kunne skrive noter her af efter.
Efter introduktionen fra Bibi og Anja
introducerede vores undervisere vores projektbeskrivelse:
Introduktion
Hesselgaard er en smukt beliggende ejendom på Fyn, hvor natur, ro og kvalitet er i centrum.
Siden 2023 har stedet tilbudt eksklusive glampingophold, der kombinerer naturens nærvær med høj
komfort og æstetik.
Gæsterne søger her en pause fra hverdagen – et sted, hvor design, natur og oplevelse går hånd i hånd.
Nu udvider Hesselgaard sin forretning med et nyt initiativ: events i den store sal.
Salen danner rammen om alt fra workshops, teambuilding, foredrag m.f.
Ambitionen er at skabe et helhedsorienteret oplevelsessted,
hvor gæster kan overnatte, opleve og mødes i smukke rammer.
Den eksisterende hjemmeside fokuserer primært på glamping, men der er behov for at tydeliggøre
eventdelen og skabe et samlet, professionelt udtryk, der præsenterer Hesselgaard som et moderne
og fleksibelt oplevelsessted.
Så udfordringerne er nu:
Hvordan kan Hesselgaard udvikle en digital tilstedeværelse, der både viderefører den stærke visuelle
fortælling fra glampingen og samtidig introducerer mindre events som et naturligt og attraktivt
nyt ben i forretningen?
Hvordan kan platformen skabe sammenhæng mellem overnatning, events og stedets æstetik – og
samtidig gøre det nemt for brugerne at finde information, lade sig inspirere og foretage booking
eller henvendelse?
Den nuværende website: https://hesselgaard.dk/
Udfordringen eller behovet afdækkes via kvalitative brugerundersøgelser.
På baggrund af målgruppens og projektindehavers behov og udfordringer, skal I designe og
programmere en digital brugergrænseflade og producere indholdselementer.
Metoder, teorier og værktøjer der er undervist i inddrages, enten anvendes eller kunne mundtligt
argumenteres for fravalg. Se ItsLearning for semesterets indhold. (modul 4)
Selve opgaven i dette projekt var således at skabe blikfang og lave markedsføring og skabe en rød tråd fra deres tone of voice fra glamping konceptet og videre over på deres eventsal.
Det store spørgsmål var så nu om kravet så slet ikke lå på at redesigne deres hjemmeside, men at det kun skulle være en underside for deres store eventsal som skulle produceres.
Svaret var: Det kommer an på jeres kvalitative brugerundersøgelser.
…. øhm .. nå o-okay, jamen så, hvad?.
Efter halvanden times introduktion fra ejeren og vores undervisere var der nu kun 30 minutter tilbage til at vi kunne blive vist rundt og tage billeder. Bibi viste deres toiletforhold, frugtplantage, kaninbure, og gårdbutik. Rundvisningen var ikke fyldestgørende i og med at vi slet ikke kom til at se deres område med glamping teltene.


Men gruppen og jeg fik taget en masse billeder af eventsalen og noget af området i rundvisningen og nogle enkelte stemningsbilleder.















Da vi kom tilbage til skolen snakkede gruppen og jeg løst og fast om rollefordelling i projektet, forventninger, løse ideer til design, navn, logo, målgruppe, fokusgrupper, tidestimering osv. tre af os blev tilbage på skolen for at snakke indledende sprint og hvad der skulle gøres om mandagen.
Der blev ikke lavet noget sprint, men der blev koordineret deadlines for de forskellige faser i design thinking, da dele som produktion af indhold, gerne måtte have længere tid og særligst kodningsdelen og video præsentationen heraf.
Vi satte således deadlines ind i kalenderen


og aftalte at hvis lysten til at lave forberedelse til discovery fasen i weekenden var der, måtte man gerne det. Men var ikke et krav. Hvortil vi ville starte officielt op om Mandagen.
Lørdag d. 15 November
Jeg startede dagen ud med at lytte optagelsen igennem og skrive noter til alle guldkorn der var her i. Der var mange ting som jeg faktisk slet ikke kunne huske vi havde fået at vide, men jeg tror simpelthen det var fordi der var så meget information på en gang, så det var god ide at jeg fik det optaget.
Jeg forstod heller ikke helt hvorfor hende Anja fra kerteminde kommune medvirkede til arrengementet, men det gav bedre mening efter aflytningen af optagelsen.
Efterfølgende vidste jeg ikke helt hvor jeg skulle starte, så jeg begyndte og lave det “sjove” og lavede moodboard ud fra det billeder vi tog dagen før og billeder fra deres nuværende hjemmeside, så vi havde nogle farver at tage udgangspunkt i, samt lavede nogle “prøve mockup’s” for se farvenes sammenspil.
Jeg tog hertil inspiration fra nogle hjemmesider fra awwwards.com – for at ramme de nyeste tendenser for layout.


Søndag d. 16 November
Mig og Emilie-Esther aftalte dagen før at holde et møde over discord for at snakke design system.
Det blev så til langt mere end design system. Jeg fortalte om alle de noter jeg havde skrevet til den optagelse jeg havde lavet da vi var ude og besøge stedet, og fik dernæst lagt noterne ind i vores fællesdrev. Dagen igår havde jeg også skrevet nogle løse tanker ned om hvilke teorier og metoder vi kunne tage brug i vores første sprint på mandag
Her foreslog jeg Pestel modellen eller dele af den, samt værdikæden – egentlig mest baseret på erhvervskonsulenten Anja’s medvirken. Da det jo kun styrker Kerteminde kommunes værdikæde at hesselgaard kan blive et samlingspunkt for små virksomheder og eventplanlæggere.
vi snakkede således også om oplevelsesøkonomi og hvad forskellen nu var på det og transformationsøkonomi og oplevelsesdesign.
Vi var forsat lidt tvivl om hvorvidt vi skulle tage udgangspunkt i teorier fra 1. semester, men det havde et væsentlig grundlag på baggrund af hesselgaards fokus på naturen med plads til ro og fordybelse.
Snakken gik videre på valg af målgruppe og at det klart var nemmere fra forrige projekt at lave SoMe indhold til en indsnævret målgruppe. Vi havde begge gjort os nogle tanker om teambuilding, men at antallet af mennesker var begrænset på baggrund af de få antal telte der var til rådighed, samt svært at kunne dele det op i mænd og kvinder fordelt på 3 telte.
Ydermere havde jeg også snakket med min kæreste om det (han arbejder til daglig som butikchef i maxizoo), hvortil han sagde at det ville være svært at dele sig op i grupper hvis der kun var det ene store mødelokale, hvis der nu skulle laves gruppearbejde og at rumdelere ville tage for meget plads i rummet
Vi snakkede også målgrupper som små virksomheder som tilbyder spirituelle seancer som klangskåle og generelle virksomheder som tilbyder på produkter eller services. snakken gik også på musikere eller kor til intim koncerter og virksomheder som havde brug at holde bestyrelses eller bare møder ude i landlige og naturskønne områder.
Hertil gik snakken også på hvad Bibi egentlig kunne tilbyde i forbindelse med forskellige events, for i hendes pitch lød det tit som om at man som kunde/gæst skulle sørge for selv langt hen ad vejen, i hvertfald når det kom til glampingen, så det var et spørgsmål vi tænkte vi gerne ville spørge hende om.
Til slut fik vi snakket design system og kiggede på https://designsystem.dk/ (det fælles design system) for at danne os et overblik over de forskellige komponenter og andet som skal fremgå her i. Det virkede som en uoverskuelig opgave, men måske lettere når vi kom til at lave hi-fi wireframes.
Vi sluttede samtalen og besluttede at hvis vi havde noget andet vi ville vende så kunne vi ringes ved igen.
Jeg begyndte dernæst at kigge ind i om man kunne finde statestikker på efterspørgslen af møde lokaler i lokal området. Det var ikke en nem opgave men jeg kom forbi nogle sider og fandt således ud af at man som virksomhed kan vinde priser for bedste mødelokaler…. sjovt.
Virksomheden https://dkbs.dk som uddeler disse priser havde også en artikel angående tendenser inden for møde branchen, som evt også kunne være relevant for klient rapporten. Jeg tænkte således også de måske havde nogle andre artikler med nogle statestikker og valgte så at spørge chatbotten inde på siden. Der sad så et rigtig menneske bag skærmen og svarede venligt tilbage at jeg kunne kontakte dem på telefon eller mail.

Herefter besluttede jeg at slutte for i dag og gå videre med alt det som jeg og emilie havde lavet i weekenden til mandag så vi kunne starte vores første sprint.
Mandag d. 17 november mødtes hele gruppen på skolen for at lave risikoanalyse, interessent analyse, projektplan, og gruppe kontrakt. Jeg stod for sent op og købte derfor kvajekage i mellem tiden havde resten af gruppen evalueret hvilken målgruppe de synes at vi skulle gå efter. Her havde de snakket om små virksomheder som havde med yoga, trommehealing, klangskåle osv. at gøre. Da det havde en direkte rød tråd til omdrejningspunktet i glamping konceptet: Naturen, ro og fordybelse.
Da jeg kom ind med kage til de andre fik udført risikoanalyse, interessent analysen. Svend blev nød til at tidligt pga en fødseldag, så vi andre blev tilbage for at udarbejde vores første sprint. Her tog vi KWHL-charted i brug og fik brudt nogle opgaver ned på viden vi vidste i forvejen, samt opfølgende spørgsmål og hvordan vi ville finde ud af det.

vores stories gik således ud på vores opfølgende spørgsmål hvortil vi lavede opgaver ud fra hvordan vi ville finde ud af det i KWHL charted.


Jeg satte mig for lave interveiwguide for målgruppen med kvalitative spørgsmål – fx: hvilke faktorer der gør sig gældende for deres sessioner. Der blev dog diskuteret i gruppen at jeg kunne lave et udpluk også kunne resten af gruppen komme med feedback og tilføjelser om nødvendigt.
Det stod derfor også til mig at tage kontakt til nogle af de små virksomheder som havde med trommehealing og klangskåle. Jeg havde en veninde som dyrker dette rigtig meget og går til flere af sådanne workshops, så det var oplagt for mig at tage den. Planen var således at kunne lave en fokusgruppe også.
Jeg satte mig også på at lave Visual research på eksisterende hjemmesider da jeg havde også fundet en hjemmeside/virksomhed https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-glamping/ som uddeler glamping priser for bedste glamping plads, og tænkte at lave Visual research ud fra disse glamping hjemmesider – samt hoteller som tilbød mødelokaler.
Da den førnævnte opgave var en stor mundfuld satte Emilie sig også på Visual research delen så vi kunne være fælles om det samt nå at blive færdig til den aftalte deadline om onsdagen.
Tirsdag d. 18 november vi besluttede sent i går aftes at det ikke gav nogen mening at mødes da det meste handlede om skrive arbejde og research.
Før dagen startede helt ud færdigegjorde jeg interveiwguiden samt den mail der skulle sendes ud. Til Daily scrum fik jeg mine gruppe medlemmer til at kigge det igennem og komme med eventuelle andre spørgsmål. Da scrum mødet sluttede fandt jeg kontakt oplysningerne på målgruppe personerne som jeg fik anbefalet af min veninde og fik sendt anmodningen, efterfølgende ledte jeg med lys og lygte efter lignende som kom fra Kerteminde, men det var svære end som så. Senere ringede Emilie for drøfte hendes opgave. Jeg foreslog om jeg ikke skulle tage over da jeg ikke kunne finde nogle andre målrettede målgrupper at skrive til. Emilie tog dernæst hul på at skrive om farve teori og oplevelsesøkonomi.
Efter samtalen gik jeg igang med at søge på hvordan andre hoteller eller camping steder markedsførte deres mødelokaler. Det viste sig at det gjorde de slet ikke noget ud af, det var mere faciliteterne og aktiviteterne der var i fokus. Dernæst prøvede jeg at finde ud af om der var andre glamping steder som tilbudte mødelokaler, for ellers ville hesselgaard klart skille sig ud i markedsføringen med denne service. Jeg endte med at finde tre. Det var ikke mange, så derfor var det stadig et stærkt argument til markedsføringen. Derefter begyndte jeg at skrive UI/UX tendenser (visual research) ned på hvad der var fælles ved alle de 6 hjemmesider jeg havde fundet. Hen ad vejen slog det mig at når vi kom til det punkt hvor vi skulle til at sætte event siden op, så havde vi slet ikke noget indhold at sætte ind, hverken tekst eller koncept. På daværende tidspunkt var kl 16 ca. og dem jeg havde kontaktet tidligere havde stadig ikke svaret tilbage, jeg begyndte dernæst også at tænke om det nu også var en god nok målgruppe vi havde valgt, jeg ringede til Emilie med mine tanker.
Hun synes det var nogle trælse ting jeg havde bekymringer over, men at hun godt kunne se hvorfor. Da hun var på vej ud af døren for at tage ned at stemme til kommunalvalget, aftalte vi jeg skulle skrive mine forundringer ned så vi kunne spørge en af underviserne om hvilken retning vi skulle gå.
Da dette ligesom have slået luften ud af Ballonen, begyndte jeg at lave lo-fi wireframes baseret på den visuelle research jeg havde lavet.
Jeg nåede kun at blive færdig et frame, men et er bedre end ingen ting.

Onsdag d. 19 november mødtes det meste gruppen ind på skolen kl 9 – Emilie var syg.
jeg fremlagde mit issue med tvivlen på målgruppen og tankerne om at vi skulle lave et helt koncept samt forvirringen på hvilke teorier og metoder der egentlig var mest relevante i forhold til opgaven. Jeg har haft mange frustrationer over at Bibi’s forretnings strategi var en smule øv, i forhold til det glamping koncept hun driver, der var mange løse ender i forhold til service og at det slet ikke kunne leve op til hvad man forventede af glamping, samt den service som andre glamping steder tilbød. Men jeg prøvede at forsikre mig selv om at det jo heller ikke var op til mig, da jeg er multimedieDESIGNER og ikke markedsførings eller service økonom. Min forsikring gik dog alligevel i konflikt med at projektopgaven var at man skulle kombinere glamping og eventsalen, så derfor skulle der stadig laves en form for koncept men hvilket indhold kunne man putte ind i eventsalen hvis der slet ingen retningslinjer var for den.
jeg var meget fustrereret.
De andre i gruppen hang så stadig op i ideen da den havde så stærk en relation til naturen og at vi ikke nødvendigvis skulle lave en sammenkobling fra et arrangeret event til at det skulle være en del af glampingen.

Mads havde lavet nogle undersøgelser på stress og at yoga (mindfullness) var en af de stærke faktorer der lindrede stress niveauet. Svend gik dernæst i krig med at finde yoga instruktører som kunne have lyst til at være med til et interview, så vi kunne få svar til vores interviewguide og så vi kunne komme frem i mod at lave en persona. Han havde fundet 5 hvoraf 2 tog telefonen. Begge instruktører forstod ikke helt vores henvendelse og mente ikke at de var de rette at spørge, en af dem var således også yoga med hård styrketræning, så ja den gled også lidt ud af tangenten med temaet om “ro og fordybelse”.
Da jeg snakkede med Emilie igår, kom hun i tanke om et sted som havde en masse udlejede lokaler for folk som dyrkede det spirituelle og holitiske https://lysetvedseofryd.dk. Den var klart relevant især med et mål om en fokus gruppe. Jeg dykkede længere ned på siden, og stødte på de behandlere som var faste lejere. Dertil var der selve hende der drev bygningen og derfor sagde jeg til svend at han skulle prøve at kontakte hende.
Der kom en aftale i hus! – men først om onsdagen ugen efter.
Dernæst prøvede vi omstrukterere vores scrumboard med hvad der var blevet lavet, hvilke teorier vi sløjfede grundet lav relevans – til hvad vi så fandt mere relevant.
Vi sløjfede PESTEL-modellen hvortil jeg skulle kigge ind i konkurrencemodellen: Porters five forces, da Hesselgaard er konkurrencedygtig i forhold til tilbuddet om et eventlokale.
Da vi alle havde fået nye opgaver besluttede vi os for at afslutte dagen.
jeg blev tilbage på skolen, da jeg skulle have overflyttet min proces portefolio domæne fra one.com til simply.com. Det var en længere proces end først ventet og hele den proces endte først kl 16.
Da jeg kom hjem gjorde overvejelser om det koncept der skulle være i salen og mødte kun udfordringer.
Vores underviser Pernille havde vejledning dagen efter og så ville jeg vende mine udfordringer
Torsdag d. 20 november
Jeg deltog ikke daily-scrum mødet da jeg skulle til vejledning med Pernille.
Til vejledningen sad jeg sammen med en anden gruppe fordi jeg forinden havde snakket med dem om nogle ting vi begge var i tvivl om ved opgaven. Da jeg så havde fået vendt hvad jeg ville vide og skulle genfortælle hvad der var blevet sagt til min gruppe, hejste det flere spørgsmål som jeg ikke kunne svare på så vi besluttede at gå ned i flok og få svar på alle vores spørgsmål

Spørgsmålene gik blandt andet på hvilke forretnings teorier vi skulle bruge til research delen, og her faldt resultatet på at vi tog hånd om alle dele af forretningsteorierne. Så jeg skulle forsat skrive om porters five forces men med henblik på hvordan forretningsmodellen og konkurrencen ville se ud når der også blev implementeret en eventsal. Pestel-modellen blev også hævet frem igen samt BMC og oplevelses økonomi
Dertil udarbejdede mig og et andet gruppemedlem et testscript som skulles bruges til at teste 5 personer i den nuværende hjemmeside, om hvilke mangler der evt kunne være og elementer som vi ikke selv havde tænkt over og evt inspiration til hvordan de ville synes hjemmesiden kunne gøres bedre med, samt fik skrevet scenarier ned som de skulle udføre for at teste brugervenligheden.
Fredag d. 21 november
Fik jeg skrevet porters five forces færdig og fandt en masse spændende kilder og information om glamping branchen i samme ombæring
Der endvidere etableret kontakt til endnu en testperson i Svendborg, hvilket betyder, at der aktuelt var to deltagere,
som kunne interviewes. Målet var at rekruttere minimum fem testpersoner, men det viste sig at være
udfordrende at etablere aftaler med målgruppen, trods flere forsøg.
Porters five forces
Denne Porter Five Forces-analyse er baseret på Hesselgaard Glampings eksisterende glampingkoncept, Med virksomhedens udvidelse med et event- og mødelokale ændres konkurrencen. Det betyder, at Hesselgaard ikke længere alene konkurrerer inden for glampingsegmentet, men også træder ind på markedet for møde- og eventfaciliteter. Det skaber en markant differentiering i lokalområdet, fordi ingen andre udbydere kombinerer naturskøn glamping med et møde- og eventtilbud.
Porters five forces (Rasmussen, 2024).
Nye konkurrenter Truslen: høj
· Der er stigende efterspørgsel på glamping for par og børnefamilier som ønsker en anderledes forlænget weekend i naturskønne omgivelser og samtidig med komforten topklasse (Brandt, u.å.).
· relativ lav indtrængningsbarriere.
· At skabe en forretning med glamping kræver ikke ret meget kapital, hvilket gør det til et attraktivt marked (Sanderhage, 2022).
Indførsel af møde/event salen
Trusler fra nye konkurrenter: middel
For lægge stærkt i konkurrencen blandt andre udbydere af mødelokaler generelt, kræver det:
· flere eventlokaler i forskellige størrelser
· Teknisk udstyr fx mikrofoner, højtalere mm.
· faciliteter af mad og drikke: catering aftaler, pakkeløsninger (Fyns Amt Avis, 2024).
Kundernes forhandlingsstyrke – middel høj
- Kunder har mange valgmuligheder: hoteller, hytter, camping, Airbnb og andre glamping-steder.
- Booking-hjemmesider Booking.com og Campanyon gør pris-sammenligning nemt.
- Glamping-kunder forventer oplevelse + komfort → høje krav til indretning, service, faciliteter og bæredygtighed (Behave Green ApS, 2023, s. 54 og 65).
Indførsel af møde/event salen
Kunders forhandlingstyrke: kundesegmentet ændre karakter
Kunderne udvides fra private glamping-gæster til virksomheder og grupper, der søger møde- og eventfaciliteter.
- Virksomheder vægter funktionalitet, fleksibilitet og professionel service frem for kun naturoplevelse og overnatning.
- Forhandlinger kan foregå om pakker, priser og ekstra services.
Dette skaber et kundesegment, der stadig har indflydelse, men hvor værdi og oplevelse fylder mere end priser og overnatningsfacilliteter (Fyns Amt Avis, 2024).
Leverandørernes forhandlingsstyrke/trussel: middel-lav
Leverandører inkluderer:
- Leverandører af telte: lav -> Teltene er i høj kvalitet samt der findes mange udbydere og prisklasser (Redaktionen, 2023).
- Leverandører af møbler, interiør, bæredygtigt udstyr -> Møblerne består primært af genbrug og donerede elementer, hvilket reducerer afhængigheden af specifikke leverandører. Sengelinned kommer fra wecallitlovedesign.dk, som er en har en middel til lav forhandlingsstyrke, da markedet for sengelinned er stort og konkurrencen høj – dog med færre aktører, der kan levere samme høje kvalitetsniveau som den nuværende leverandør (hesselgaard, u.å.).
- Faciliteter (vand, el)
Indførsel af møde/event salen
Leverandørenes forhandlingstyrke: middel
- Leverandører af catering
- Leverandører af AV-udstyr (Fyns Amt Avis, 2024).
Truslen fra substitutter – Høj
Konkurrencen er høj blandt :
- Airbnbs i naturen
- Tiny houses
- Hytte/sommerhus udlejning
- Camping (billigere alternativ)
Kunderne søger primært oplevelse + natur – og dette kan leveres af mange forskellige måder, dertil hvis kunderne synes prisen er for høj, finder de ofte et billigere alternativ med samme høje komfort (Behave Green ApS, 2023, s. 54).
Indførsel af møde/event salen
Truslen fra substituter: lav
Der er ikke mange udbydere på fyn der tilbyder både glamping og møde/eventlokaler samlet
Der ikke mange virksomheder med Møde/eventlokaler i nærområdet som ligger så tæt på skov og natur.
Truslen fra substitutter ændre mest i nærområdet. Hesselgaard gør sig dog stadig særlig i form af tilbud om overnatning i et glamping telt.
Rivalisering blandt eksisterende konkurrenter – Moderat/høj
Glampingmarkedet på Fyn er præget af mange udbydere – både rene glampingsteder og traditionelle campingpladser, der tilbyder glamping som et ekstra produkt. Denne brede konkurrence gør rivaliseringen moderat/høj.
Dog bliver konkurrencesituationen mere afgrænset, når kunder specifikt søger glampingophold med fokus på naturskønne omgivelser, ro og fordybelse i camping branchen. Her er udbuddet væsentligt mindre, da mange campingpladser primært fokuserer på familiecamping, aktiviteter og faciliteter, hvor glamping blot er et supplement.
I Kerteminde Kommune skiller Hesselgaard Glamping sig ud som den eneste udbyder, der har glamping som sit hovedkoncept, hvilket reducerer den direkte lokale konkurrence.
Sammenligner man services og faciliteter på tværs af camping- og glampingsteder på Fyn, er der konkurrenter, der tilbyder et højere serviceniveau, flere aktiviteter og bedre fællesfaciliteter. På dette punkt halter Hesselgaard lidt efter, hvilket øger konkurrencepresset og gør differentiering vigtigere.
Indførsel af møde/event salen
Rivalisering blandt eksisterende konkurrenter: Konkurrencen falder lokalt
- Når Hesselgaard tilbyder et event-/mødelokale, differentierer de sig markant fra andre glampingsteder, hvor fokus primært er på private glampinggæster.
- Lokalt fremstår Hesselgaard nu som det eneste sted, der kombinerer glamping med mødefaciliteter.
Dette skaber en nicheposition og reducerer den lokale konkurrence. Konkurrencen fra hoteller og camping steder er forsat høj.
Lørdag d. 22 november
Denne dag var jeg på arbejde i søstrene grene
Søndag d. 23 november
Denne dag brugte jeg på teste 3 af mine venner på hesselgaard.dk – eller det vil sige at jeg kun fik testet én da de andre blev forhindret. Efterfølgende skrev jeg svarene ind i testscriptet. Det er stadig sjovt at se hvordan andre bruger hjemmesiden i kontrast til hvordan man selv bruger den.
Mandag d. 24 november
To af gruppemedlemmerne var til interview med Linnea, indehaver af Linnéas Kropsterapi i Svendborg.
Efterfølgende til et daily-scrum drøftede vi kommende opgaver, herunder udarbejdelse af en plan for content-billeder,
der skal produceres på Hesselgaard. Et besøg på Hesselgaard er planlagt til onsdag den
26.11. Derudover skal konceptet udvikles, og der skal udarbejdes et mindmap og
gennemføres en brainstorm over mulige koncepter.
det tredje gruppemedlem var syg
så vi blev alle hjemme den dag. Da den samlede målgruppe analyse ikke var færdig og der manglede forsat manglede et koncept med salen, samt persona og indholdsstrategi heraf var det svært at danne sig et overblik i hvordan SoMe content kunne laves. Derfor begyndte jeg at kigge ind i lave videre på mockup wireframes.
Tirsdag d. 25 november
Jeg forsatte med at lave wireframes og fik også skitseret opbygningen ned på papir


vi vurderede senere på at det ikke gav nogen mening at tage ud på hesselgaard og forsøge at lave SoMe content, uden vi havde en indholdsstrategi, så selvom jeg havde fået en aftale på benene med en anden gruppe og følges med dem, så aflyste jeg det.
Derfra da jeg kom hjem begyndte jeg at lave flere mock-ups wireframes ud fra de skitserede. Jeg gik således ud af fra at lave mobile-first som vi havde lært i undervisningen er nemmere, istedet for at man skalere ned i indholdet hvis man starter på desktop version, er det nemmere den anden vej rundt.
Onsdag d. 26 november
her forsatte jeg hvor jeg slap lavede om i farverne så de havde en symbolsk budskab om at de referede til de tre teltes navne terra, silva og aqua, samt sparrede med et andet gruppe medlem om logo og at hun gik ind i at skrive om farvernes betydning.
wireframes startede egentlig ud med at være med firkantede hjørner, men med bibis værdier om ro og nærvær og fokus på naturen samt vores målgruppe heraf, manglede den nogle bløde organiske former
dertil opstod hvælvings formen. Formen ledte mine tanker hen på en afrundet dør, eller vinduer hvilket appellerede godt sammen med både naturen, de bølgende bakker i hindsholm og generelt den landlige idyl der er på Hesselgård.

hvælvingsformen havde så meget karakter at jeg forsatte med bruge den på resten af sitet. jeg begyndte dernæst også udarbejde komponenter som både indgik i at imødekomme brugervenligheden og for at gøre den klar til at blive taget fat på for de to andre gruppemedlemmer som var skarpe til kodning.
Dertil havde jeg også gået ind i at skabe nye komponenter som vi ikke havde prøvet kode før nemlig modaler som skulle bruges til hvert facilitets område og cards med en funktion som en caroussel i oplevelser. Mockupperne var selvfølgelig taget udgangspunkt i både test og research så måden hvor på faciliteterne blev gjort mere overskueligt både ved teltene men også ved yderligere faciliteter i områder, var med ikoner, og ikke bare tilfældige ikoner. universale ikoner fra google material system.
jeg havde således også generet et ai billede af klienten og familien da det skaber tryghed at sætte ansigt på dem som de i forvejen præsenterede i teksten på den nuværende hjemmeside (hendes børn)

Torsdag d. 27 november
planlagde vi hvem der skulle sige hvad til midtvejs pitchen og hvilket vi gerne ville have feedback på.
heraf var mine tanker på om modalerne var for omstændige og om carousselen overhovedet kunne lade sig gøre
Fredag d. 28 november
Her var der midtvejspitch og vores feedback var meget forskelligt. Alle i klassen var vilde med hvælvingsformen lige udover vores underviser han synes den var for rund og at det var forvirrende at hvælvings formen både stod lodret op og lå vandret ned og dertil sagde han også at det mindede ham om når 1.semester studerende fandt ud af at man kunne afrunde hjørner i figma. Han havde derudover også en tilføjelse til caroussel metoden i oplevelser (som jeg egentlig også havde i tankerne at få feedback på) at det var umoderne at bruge caroussels og referede til hjemmesiden https://shouldiuseacarousel.com for hvorfor man IKKE skulle gøre det.

Der blev lidt snakket om at i feedbacken at hans mening om den afrundet form egentlig mest bundede i en synsning og ikke et faktum. Så derfor planlagde vi at ville lave en desirabillity test/AB-test på Bibi når hun skulle have projektet vist om mandagen.
Efter feedbacken satte mig gruppen snakkede om evalueringen og de design rettelser der skulle laves om heraf besluttede vi også at lave en accordion ved yderligere faciliteter, da det var noget vi havde prøvet før og at det ville mindske tidspresset

ydermere aftalte vi hvad der skulle ske den kommende uge, det første der skulle ske var at mig og et andet gruppe medlem aftalte at for at vi havde nok at vise for Bibi ville tage en arbejdsdag over skolen for at komme i mål med mange design mæssige detaljer.
Lørdag d. 29 november
Mødtes mig og et andet gruppemedlem over på skolen for at lave wireframes, vi satte et mål om vi skulle blive færdige med at lave alle wireframes så både mobil versionen og computer versionen var klar samt at design systemet også stod klar.
hertil skulle præsentationen også gøres klar
Vores plan var for optimistisk, men vi fik nået at lave noget halv booking, halv eventside og fik struktureret konceptet samt præsentation til Bibi
Søndag d. 30 november
Havde jeg fødselsdag, så der holdte jeg fri!
Mandag d. 1 december
Der var overordnet rigtig positiv feedback på både wireframes, farver, form og det samlede koncept. CTA-farven blev også godkendt – selvom den var et modigt valg. I A/B-testen foretrak både Bibi og Anja den runde form. Det begrundede de med, at runde former passer godt til Hesselgaards univers, som opleves blødt og organisk. Bibi nævnte desuden, at de rundere elementer gav en følelse af ferie og harmonerede med stedets identitet. Ledelsen på Hesselgaard kunne også spejle sig i formen, fordi den opleves mere organisk og lidt “ting løser sig hen ad vejen”.
Der kom også en anbefaling om, at knapperne bør være på engelsk, da omkring halvdelen af kunderne kommer fra udlandet. Derudover blev det foreslået at tilføje links til relevante lokale aktiviteter – eksempelvis VisitKerteminde – da det vil være en fordel for kunder, der ikke kender området og søger inspiration til oplevelser.
Klienten var generelt positivt stemt over konceptet for salen og de forskellige pakkeløsninger. Der var også god respons på navnet til aktivitetssalen: Caelum.
Plan for det videre arbejde
I det kommende arbejde skal PowerPoint-præsentationen sendes til Bibi, og SCRUM-boardet skal opdateres. Der skal udarbejdes to versioner af designet, så Flemming kan deltage som testperson i en A/B-test, og der skal findes tre yderligere testpersoner. Derudover skal transskriberingen af det andet interview færdiggøres.
Arbejdet fortsætter også med den akademiske rapport, designsystemet og prototypen til både mobil og desktop. Der skal desuden indsamles kilder til PESTEL-analysen, content sweet spot, persona-udvikling og indholdsstrategi. Endelig skal der arbejdes videre med Javascript-opgaverne og den grafiske opsætning i InDesign.
Tirsdag d. 2 december – Onsdag d. 3 december
Her arbejdede intensivt med at færdiggøre wireframesne så der stod helt klart til kode arbejdet


samt få organiseret booking systemet så det passede med bibis ønske om at have et ligende tidsinterval fra www.lykkehjem.dk samt at det passede ind i konceptet om at man kunne tilføje tilkøbspakker


Torsdag d. 4 december
Så skulle der kodes en dropdown menu. jeg havde i forvejen lavet en dropdown til det tidligere projekt så denne genbrugte jeg. Men jeg udvidede også koden med navigationsfarver, så man i menu linjerne hele tiden kunne se hvor man var henne når man gik fra den ene side til den anden. Jeg var og er ikke nogen haj til kodning så jeg sparede rigtig meget med chatgpt. I det andet projekt havde jeg lavet en dropdown menu som kom fra w3school.com og det gjorde jeg også denne gang, men denne gang havde tilføjede animation så den foldede sig ud istedet for at være instant.
Fredag d. 5 december
jeg forsatte med at kode indtil jeg skulle på arbejde. Efter jeg kom hjem fra arbejde forsatte jeg igen og blev endelig færdig med koden sent om aftenen.
Lørdag d. 6 december
Dagen startede ud med at tage på arbejde i søstrene grene. da jeg kom hjem sad jeg og terpede min kode så jeg kunne indøve og gøre mig klar til at fremsige forklaringen i en video. jeg havde et urealistisk ønske om at jeg kunne nå af lave videoen før det blev for sent. Og det resulterede således også i at jeg måtte give fortabt for udmattelsen og gik seng.
Søndag d. 7 december
Stod jeg op ved en 10 tiden og gik i gang igen med at få terpet min kode og få indøvede det jeg skulle sige i videoen. Da jeg følte mig godt klædt på, begyndte jeg at optage, men det tog mange omforsøg fordi jeg havde en tudse i halsen, så ikke alene blev jeg afbrudt af mine øh’er men også af stilhed og hoste. Det tog mig meget langt tid at lave denne video, alt for lang tid. Da jeg blev færdig, begyndte jeg klippe alt stilhed og hoste ud i premier pro. Da blev færdig varede min video 6 minutter og 20 sekunder, hvilket var for meget. Jeg besluttede derfor at speede min video op, istedet for at jeg skulle til at lave en ny. Selvom jeg tjekkede af at min stemmen ikke skulle forvrænges, fik den alligevel en lidt underlig ekko/robot agtig klang, jeg prøvede at google hvordan man kunne fjerne det ekko, og fandt frem til at man kunne gå ind i effekter og finde noget der “DeReverse” som ville gøre en stemme med ekko mere … sådan at det lød at man var tættere på. Jeg forsøgte at indstille det, men det lød mere hult, altså som at jeg talte inde i rum ved siden af. Jeg besluttede at det var et irritationsmoment jeg ikke ville putte mere energi ind i. Og lod den være som den var. Det vigtigste var jo bare at man kunne høre hvad jeg sagde end hvor sprød lyden var.
Mandag d. 8 december
Da jeg var blevet færdig med min kodningsvideo før alle de andre i gruppen, sagde jeg at jeg ville sætte mig for at lave SoMe indhold. Her brugte jeg canva til at lave en reklame video/reel hvor jeg tog udgangspunkt i hjemmesidens former og farver og lagde vægt i vores personas frustrationer og motivationer samt fokusområder i indholdsstrategien.
Det tog sin tid dels pga. copywritingen, timingen og det at jeg hen ad vejen heller ikke synes canva er det mest intuitive værktøj. Her er resultatet.


Tirsdag d. 9 december
Her udarbejdede jeg et logo, så den visuelle identitet var fyldestgørende

den var således et forsøg på at sammenkoble alle dele af både den visuelle identitet samt glamping og eventsalen.
Her skrev om brugen af C.R.A.P principperne blev brugt i designprocessen til at skabe tydelighed, sammenhæng og visuel orden. hvor jeg forklarede, hvordan kontrast, gentagelse, justering og nærhed blev anvendt til at skabe et mere overskueligt, sammenhængende og brugervenligt layout.
og slutte dagen af med at tage på arbejde kl 16.
Onsdag d. 10 december
I det videre arbejde udformede jeg de næste afsnit til det visuelle virkemidler. Det indebar blandt andet en uddybende beskrivelse af de SoMe-produktioner, vi havde arbejdet med – både formålet bag dem, de valgte formater og den strategiske tanke, der lå til grund for indholdet. Her forklarede jeg også, hvordan produktionerne understøttede Hesselgaards visuelle identitet og den samlede kommunikationsstrategi.
Derudover udarbejdede jeg en tekst om Aron Martins tre principper: organize, economize og communicate. Jeg gennemgik, hvordan principperne blev anvendt i designprocessen, og hvordan de bidrog til at skabe løsninger, der både var visuelt klare, funktionelle og let forståelige for brugeren. “Organize” handlede om at skabe struktur og overblik, “economize” om at reducere støj og kun bruge de elementer, der faktisk bidrog til budskabet, og “communicate” om at sikre, at designet kommunikerede tydeligt og intuitivt.
men endte med at skrive en lille del af economize fordi de fleste dele i aaron marcus principper var nævnt i brugen af crap principperne
Torsdag d. 11 december
Her indsamlede vi alle dokumenter, bilag, kilder, frustrationer, grin og refleksioner.
Fredag d. 12 december
Her fik vi endelig afleveret og tog ud og fejrede det med øl!
Refleksion
Det har været en lærerig men lang sej kamp at komme i gennem dette projekt. Projektet har været meget omfangsrigt og jeg har tit haft svært ved at finde hovede og hale i både koncept og hvilke ting det var vigtigst at have fokus på. Jeg har hovedsagelig siddet på design arbejdet, hvilket jeg trives fint med, men jeg har på mange tidspunkter også følt at jeg har taget den sjove og nemme opgave i forhold til alt research og felt arbejde som mine gruppe medlemmer har siddet meget med. Det skal dog siges at det også har været overvældende med alle de beslutninger der skulle tages i forbindelse med designet, både i forhold til den visuelle identitet, visuel research, design system, generelle valg af opsætning og få det til at passe sammen både på mobil og desktop version. Jeg har lidt erfaret at selvom de anbefaler at man starter med mobil versionen først fordi det på den måde er nemmere at skalere op, har jeg også kæmpet få fyldt whitespacen ud, særligt tekster til indledninger som på mobil versionen virker som en fin “ikke for lang, ikke for kort “-tekst, ser ud af INGEN ting på desktop versionen. Der udover har hvælvingsformen været en fin rettesnor for hvordan man kunne gribe designet an på, men det har på nogle tidspunkter også føltes begrænset og svært at få det til at se pænt og overskueligt ud. Hjemmesiden er helt sikkert sin egen og den skiller sig således også ud fra mængden, hvilket er et faktum jeg meget godt kan lide. Og det bliver spændende at finde ud af hvad de fremtidige test personer synes om layoutet og navigationen når det kommer til forbedringer til eksamen. Vi har i gruppen i forvejen en masse punkter som vi talte om kunne være til forbedringer så det bliver ihvertfald ikke svært at dykke ned i et område når det kommer til forbedringerne i eksamen.
Jeg ville gerne haft en klar udmelding om hvad projektet i sin enkelthed egentlig gik ud på, for jeg synes den stak af i mange retninger. Det virkede som en selvfølgelighed at vi skulle tage den holistiske målgruppe fordi bibi selv nævnte området som en klar målgruppe til salen. Men at vi også bare havde muligheden for kun at fokusere på glamping området ville måske have simplicerede opgaven en smule.
omfanget taget i betragtning af de forrige projekter indeholdte under halvdelen af de sider som skulle produceres til dette projekt, deraf er designet af booking systemet også kun blevet visualiseret og ikke produceret, grundet tid, faglighed og ja overskud.
Scrum boardet gik desværre lidt i glemmebogen grundet manglende arbejdskraft pga længere sygdomsperioder, så de opgaver vi skulle være fælles om blev lagt over en person hvilket fik andre opgaver til at halte lidt samt ikke fik registreret i scrumboardet, dog var der ikke på noget tidspunkt tvivl om hvad folk skulle give sig til, for der har været mange opgaver i forbindelse med dette projekt.
Jeg er stolt af det jeg har lavet i wireframesne, sociale medie indhold og sammensætningerne af farverne på den måde at det hele havde en sammenhæng og skilte sig ud og at Bibi også godt kunne lide designet og selvom vi havde sneget en orange farve ind som vores CTA knap.
Jeg gruer for eksamen fordi der er så meget fokus på kodning og javascript, Men jeg føler egentlig at jeg har godt… nogenlunde styr på hvad det er der foregår i min kode, taget i betragtning af hvordan jeg havde det med javascript i starten af semestret.
Så nu må vi se hvordan det kommer til at gå, det kommer til at gå, det ved jeg, men hvordan – det må tiden vise.