Projekt 4 – Velgørenhed

Udfordringen

Hvordan kan et digitalt produkt hjælpe med at involvere unge mellem 20-25 år i et selvvalgt
eksisterende velgørenhedsprojekt eller organisation?

Udfordringen eller behovet afdækkes via kvalitative brugerundersøgelser.
På baggrund af målgruppens og projektindehavers behov og udfordringer, skal I designe og programmere
en digital brugergrænseflade og producere indholdselementer.

Proces:

I dette projekt dannede jeg gruppe med Mads, Emilie-esther og Svend. 

Jeg havde gjort mig mange tanker om dette projekt både hvad angik javascript men også at det var et krav at man skulle bruge SCRUM til at holde strukturen i opgaverne.

Jeg gik derfor igang med at ‘for’-strukturere inden vi fik projektbeskrivelsen. 

Derfor læste jeg grundigt igennem hvad SCRUM var og hvad det indeholdte, og satte dernæst også eksempler op inde i figmajam så der var noget at sammenligne med, og til at sparre med de andre i gruppen – ved de ting jeg synes var en lille smule forvirrende. 

Jeg dannede således også et overblik over alle de metoder og teorier som vi havde haft på 1. Semester samt forsøgte at dele dem ud i design thinking, men fordi design thinking er så dynamisk har der været flere ting som først noget vi har brugt senere i processen. Jeg kiggede således også ind hvilke ting vi havde haft om på dette semester indtil da, og lavede nogle kolonner som gav en lille beskrivelse, med tekst og billeder af hvad det drejede sig om, jeg nåede således kun at beskrive tre inden vi fik projekt beskrivelsen. 

Dagen hvor vi endelig fik projekt beskrivelsen, læste jeg den igennem og synes at den var vældig omfattende, derfor lavede jeg endnu en oversigt inde i figma Jam over projektet, samt organisering, datoer og krav og farvekoordinerede det.

Der var mange ting jeg synes var en smule forvirrende, men heldigvis var der rum til spørgsmål.

Til kick-off fik jeg svar på mine spørgsmål, dog havde jeg forsat en bange anelse for om jeg nu havde forstået SCRUM helt korrekt. Da vi havde fået fri satte jeg og min gruppe og skrev gruppe kontrakten – hvor vi besluttede os for hvem der skulle være projektleder, scrummaster og referant til logbogen.

Jeg introducerede de andre for hvad jeg havde lavet inde i figmajam og mit egentlige formål var bare at vise et udgangspunkt og for at blive bekræftet i om min forståelse af SCRUM var den samme som dem eller om der var der var noget jeg havde misforstået. 

Baseret på mit arbejde synes de andre at jeg skulle være SCRUM-master, det gav god mening, men jeg gruede også for det ansvar der lå i at skulle have det overordnede overblik og ansvar, særligst fordi jeg i forvejen var så usikker. Mads blev valgt som projekt leder, – det hjalp lidt at alt ansvaret ikke kun lå til mig. Og Emilie blev valgt som referant. 

Efterfølgende satte vi os for hvilken organisation vi ville arbejde med. Her blev der vendt: Livslinien, Girltalk, Børns Vilkår, Psykiatrifonden og ADHDforeningen. Hvor i valget landede på ADHD-foreningen, da det var meget aktuelt og at det på den måde ville være nemmere at engagere målgruppen samt at flere i gruppen havde et forhold til diagnosen. 

Dagen efter havde vi undervisning i projektstyring, hvor vi deriblandt blev introduceret for  Projekttrekanten, Risikoanalyse, risikostyring, Interessentanalysen, SMART-mål, WBS

Her forsøgte vi at gå meget i dybden med flere af tingene da vi skulle skrive dem, men hen ad vejen insinuerede vores underviser at det ikke var SÅ nødvendigt.

Herefter blev Daily scrum struktureret – hvad tid vi startede hver morgen, hvad der skulle snakkes om på Daily scrum samt et afsluttende møde efter hver arbejdsdag, hvor der blev vendt hvad der var blevet lavet  og booking af lokaler til dagen efter.

Det første punkt i vores arbejde var at finde information om adhd foreningen, som vi kunne drøfte dagen efter.

Dagen efter mødte vi ind kl 9 og drøftede hvad vi havde fundet ud af ved adhd foreningen. Hertil skulle vi også finde ud af hvordan vi kunne lære målgruppen at kende til at engagere dem i frivillig arbejde ved adhd foreningen, der tog vi KWHL-charted i brug – til at danne et overblik over hvad vi Allerede vidste/havde en ide om, hvad vi gerne ville vide mere om og hvordan vi ville finde ud af det. Denne model havde et fint indspark til WBS som kunne bryde analyse opgaver ned i primær og sekundære research opgaver. 

Deraf fik vi oprettet vores første sprint 

Mit indtog i analysearbejdet, gik ud på at finde ud af hvad de unges medievaner både i forhold til fortrukne enheder og sociale medier men også hvem generation Z er.

Generelt blev Den første uge blev brugt på research

Og holdte fri weekend.

Ugen efter så vi frem imod at forbedre til midtvejspitch, samt få lavet persona og tone voice baseret på vores research.

Der var nogle dele i researchen som manglede data fra selve adhd foreningen, derfor skrev jeg en mail til adhd-foreningen, (men der kom ikke noget svar tilbage) 

Mandag blev forsat brugt til research og lavet backlog. Vi på begyndte derved vores sprint 2 som indeholdte opstilling af vores reasearch i en præsentation til midtvejspitch, defineret persona, tone og voice.

Til midtvejspitchen havde vi ikke så meget konstruktivt at vise ud over svar på spørgeskema, persona og scrumboard, samt hvad vi havde fundet ud af i research

• det var et bevidst valg at vi ikke havde konstrueret noget endnu i ideation, da vi tog designthinking slavisk og hellere ville være helt med samlet data og defineret målgruppe. 

Men omvendt blev det bekræftet at scrumboarded var udførligt flot sat op og det hele gav mening! Sejr!

Resten af ugen blev brugt til at færdiggøre researchen og resultatet heraf, så vi var parate til at gå ind i ideation-fasen samt vores 3 sprint. 

Ugen efter startede Det tredje sprint ideation-fasen og blev struktureret igennem backloggen. første punkt var at brainstorme hvad vores digitale skulle være 

Vi lavede derfor et mindmap som vi i fællesskab udfyldte i en tidsramme på 10 minutter.

Derefter drøftede vi hvad vi hver især havde skrevet, samt lavede et samlet mind-map over hvad vi i fællesskab synes var en rigtig god idé. 

Første koncept, var et at vores koncept skulle være en kampagne bestående af en rekruteringsside hvortil beskrivelserne af de aktiviteter som adhd-foreningen tilbød blev visualiseret bedre igennem en dynamisk kalender med modals med de forskellige tilbud. (Kalenderen blev senere taget væk pga. manglende ekspertise = det krævede lidt mere kodningserfaring og blev istedet en generel oversigt af tilbud og aktiviteter) 

Snakken gik også hen på at indholdet på det digitale produkt samt markedsføringen ville være lettere hvis målgruppen gik fra alle 20-25 årige ned til en bestemt type af 20-25årige. Derfor tog vi udgangspunkt i personaen daglige erhverv “pædagogstuderende” og snævrede derved målgruppen ind til netop denne type mennesker. 

Herefter gik jeg i gang med at definere lo-fi wireframes til mobil og desktop med inspiration fra røde kors, adhd-foreningens hjemmeside og en template hjemmeside som Svend fandt. 

Dagen efter blev der arbejdet videre, samt snak om card-sorting test og mind map over hvilket navn og logo vores kampagne skulle have. Styleguiden blev således også defineret med udgangspunkt i adhd foreningens designsystem, så vores produkt således blev en tæt del af adhd-foreningens troværdighed og udseende, dog med et lille twist så man kunne se at vores kampagne havde dets eget udtryk også. 

Hi-fi wireframe blev dernæst defineret, men jeg synes der manglede noget på designet. Derfor gik Emilie i krig med at lave nye (og langt bedre) versioner 

Min version

Jeg gik derfor i gang med at lave et storyboard ved at skrive en handling ud fra pas-modellen.

Der blev således også aftalt hvem der skulle lave hvad af Javascript inde på vores hjemmeside. Jeg valgt dropmenuen 

Da efterårsferien kom skulle vi gang med at kode. Jeg gik således igang med at kigge på dropdown menuer, og tænkte at jeg bare kunne tage udgangspunkt i min dropdown menu fra min præsentations portfolio, vores hjemmeside i mobil udgaven skulle dog være en fullscreeen menu (for at forbedre tilgængeligheden) så jeg gik i stå og valgte at søge på nettet. W3school havde heldigvis sådan en, så den tog jeg udgangs punkt i. 

Da jeg havde skabt mig et overblik samt stylet den så den passede til vores kampagne side, gik jeg lidt i stå, vidste at jeg skulle definere menupunkterne i et array, men hvordan jeg kunne få et <a>-tag med så menupunkter blev navigationsbare kunne jeg ikke se mig ud af, så jeg gik videre med det til chatgpt. Den fik således lavet en Javascript kode som således også indeholdte hele pensum. Nu handlede det så bare om at forstå koden. Foruden kodningen skulle der også design testes gennem en AB-test så vi havde et argument for vores design valg. Der skulle således også optages en video baseret på storyboardet. Planen fra scrumboardet inden ferien var at jeg og Svend skulle ud og teste samt skyde video.  

Svend var desværre blevet syg så drog alene afsted. 

Jeg tog således ind på skolen, og her sad der kun personer fra service økonom uddannelsen. Så det blev til 5 test med video dokumentation på hvad der appellerede mest til dem. 

Efterfølgende kom den skuespiller som jeg fundet til vores video. Og jeg optog således ud fra handlingen i storyboardet. 

Planen fra starten var at Svend skulle klippe filmen, men Da jeg var bange for om Svend forsat var syg klippede jeg selv videoen sammen. 

Her er mit resultat 

Svend var frisk nok dagen efter og klippede således filmen sammen også, som også gav et meget bedre resultat.

Svends resultat 

Ellers gik resten af ugen på at kode og lave Javascript, samt forberede til at lave Javascript video. 

Vi gik nu hen imod sidste projektuge og her lå fokuset på den akademiske rapport, samt  kodningsvideoer. 

Jeg fik optaget min kodningsvide færdig som den første, med det mål at resten af fokuset kunne lægges i den akademiske rapport. 

Sammen fik vi samlet alt vores dokumenter til en samlet akademisk rapport var klar til at aflevere 

Reflektion

Lige fra starten af har jeg synes at emnet var enormt kedeligt og super svært. Men dette er selvfølgelig også en øvelse i at man ikke altid kommer til at arbejde med noget man selv synes er interessant. I udvælgelsen af hvilken organisation som vi skulle arbejde med, var mit fokus mest på at vi bare skulle blive enige om en hurtigst muligt. Emnet adhd, faldt mange på sinde, her i blandt mig selv så det gav rigtig god mening, men det har også været rigtig kedeligt og svært synes jeg. Jeg bød heller ikke så meget ind selv med ideer til organisationer, særligst også fordi at psykiatrien var der større interesse hos, ved de andre i gruppen. Senere i projektet har jeg gjort mig tanker om hvad der måske havde været sjovere og hertil havde jeg tænkt på festivaler, grøn koncert f.eks. jeg ved ikke om det havde hverken sjovere eller nemmere. For uanset hvad, så ville Discovery fasen nok have været tung at skulle igennem. 

Mit fokus i det her og ligget meget i at vi ikke måtte springe for hurtigt frem i design thinking og at vores idé skulle baseres på data osv. da vi så endelig kom til ideation-fasen kunne jeg også godt mærke at jeg var helt idéforladt, netop fordi jeg havde begrænset mig selv. Baseret på projekt 2 hvor vi havde sprunget helt frem til ideation i starten, som var en fejl, synes jeg dog stadig at der kom et mere heltstøbt produkt ud af, jeg tror lidt at motivation styrtdykkede efter den lange fase i Discovery og at ideation fasen godt må komme på tale i starten til trods. 

Jeg synes helt generelt at det har været en meget lærerig men som sagt også tung opgave at komme igennem. Jeg har ikke haft den helt store motivation som jeg føler jeg har haft i de andre projekter. Jeg ved ikke hvad det har skyldtes, men jeg har tænkt at det en blandingen af for mange bolde i luften, private anliggender, deltidsjobbet ved siden af, at skulle holde et samlet fokus som scrummaster, usikkerhed i Javascript, generelt usikkerhed i en samlet forståelse for modul 4 og sikkert meget andet.

Når jeg har fortalt om vores projekt til andre udefra, har det egentlig lydt som om at vi har lavet et meget velovervejet projekt, jeg føler dog stadig en at der er mange løse ender, men da dette kun er en øvelse, så er det også lidt nemmere at “leve med”

Nogle ting jeg tager med videre til vores eksamens opgave er:

1. Skriv proces portfolio løbne – HVER DAG
2. Evt. være fælles om at skrive log bog HVER DAG om hvad hvad vi hver især har lavet 
3. Hver gang der laves en opgave ud fra en model, skal der skrives tekst om hvorfor den er blevet taget i brug og hvad man har fundet ud af ved brugen af den – så teksten er klar til den akademiske rapport 
4. Begynde i tidlige stadier at opbygge rapporten i InDesign 
5. Vær fælles om at lave personaen. 
6. Vær bedre til at tid estimere opgaverne, 
7. Discovery burde ikke tage så lang tid, med undtagelse af spørgeskema. 
8. Forsøge at bruge mindre chatgpt.