Proces:

D. 8/4/2025 mødtes vi igen med vores studiemakkere på tværs, tredje semester var ellers på Sicilien, men to af dem var blevet hjemme i Danmark, så det var rart at det kunne lade sig gøre i virkeligheden.

Jeg var i gruppe med en i projekt 2 som også er en del af studie makker på tværs gruppen, så det var nemt at snakke om spørgsmål vi ville stille vores makkere.

Her blev der bl.a. drøftet hvordan deres akademiske rapport var bygget op, hvad vi kunne forvente til præsentationen om fredagen, hvordan man kunne forbedre brainstormingen osv. 

vi snakkede også om hvordan det gik da de skulle præsentere deres produkt og hvordan de havde båret sig ad, samt hvilke ting der blev lagt særligt mærke til. 

Vi fortalte også om vores projekt og fik anderkendelse i at vi havde gang i noget fedt, og vigtigst af alt, forstod budskabet.

Snakken gik også over på det næste projekt, hvor vi kommer til at stå alene og skal kode vores egen proces portefolio og hvilke spørgsmål der kan blive stillet til eksamen, de fik det til at lyde meget simpelt og ikke nær så skræmmende, 

Jeg er dog stadig dødsensangst, særligt fordi at jeg er så ny i kodning. 

Refleksion 

Det giver fortsat rigtig god mening, at disse møder er en del af uddannelsen. De fungerer som et vigtigt punkt til den undervisning, vi modtager fra vores undervisere. Vores studiemakkerne kommer ofte med erfaringer og detaljer om uddannelsen, som underviserne enten ikke har nået at nævne, måske har glemt at fortælle, eller som de vurderer som mindre relevante, men som alligevel viser sig at være værdifulde i praksis. Derudover kan det være lettere at stille spørgsmål og få uformelle forklaringer, fordi stemningen er mere afslappet, og fordi vi alle befinder os i samme situation som værende studerende.

Jeg føler mig virkelig heldig og taknemmelig over at være havnet i en studiegruppe med mennesker, som ikke kun er engagerede i deres fag, men som også har lyst til at dele ud af deres viden og erfaringer. Det er tydeligt, at de går op i studiet og ønsker at forstå stoffet i dybden, og det smitter af på mig og resten af gruppen. Deres refleksioner og svar på vores mange spørgsmål, vi møder undervejs, bidrager til, at jeg selv får en bedre forståelse og føler mig mere tryg og motiveret i min egen læringsproces.